Stor Skallesluger

Stor Skallesluger

Gruppen Skalleslugere.

I Europa er skalleslugerene en lille gruppe på tre overvejende fiskespisende dykænder med et slankt savtakket næb. De adskiller sig markant fra de øvrige dykænder på næb og den aflange hovedform.

Dykænder er en ganske stor og uhomogen gruppe af andefugle med  et meget varieret udseende.

Gruppen har dog tre fællestræk, der tydeligt adskiller dem fra ”svømmeænderne”, nemlig benenes placering, tilløbsflugt og dykning.

De to første træk gælder for alle dykænder, mens selve dykningen varierer fra art til art.

Benene er placeret ret langt tilbage på kroppen, hvilket giver en god fremdrift og manøvredygtighed under vandet, men en besværlig vraltende gang på land.  

Dykanden har et ganske bemærkelsesværdigt afsæt fra vandet, idet de tager et forholdsvis langt tilløb hen over vandoverfladen for at komme i luften.

Stor skallesluger er en sjælden ynglefugl i Danmark, men en meget almindelig vintergæst. Den ankommer i november og trækker atter mod yngleområderne om foråret.

Stor skallesluger hun
Stor Skallesluger - han
Stor Skallesluger
Stor Skallesluger

Stor Skallesluger – hun

De danske farvande er et vigtigt overvintringsområde for stor skallesluger. Op til 10 % af den nordvesteuropæiske vinterbestand – knap 20.000 fugle – overvintrer i vore farvande.

De fleste kommer hertil fra nordøst. De største flokke samles på steder som Limfjorden, Roskilde Fjord, Arresø og Isefjorden. Arten holder også gerne til i havne, og Københavns Havn er eksempelvis en udmærket lokalitet at se arten. Da den ikke er særlig sky, kan man på sådanne lokaliteter observere den på ret nært hold. Men når den befinder sig i vores søer, holder den hurtigt en vis afstand , når den ser mennesker.

Stor skallesluger kan forveksles med toppet skallesluger som er slankere med mindre hoved og tyndere næb med lille krog. Toppet skallesluger har desuden som navnet siger en betydelig større og mere strittende top. 

Stor Skallesluger

Stor skallesluger menuen er fisk

Men den er ikke uden kulinarisk sans; i Danmark skulle den fortrinsvis leve af ål. Andre steder i Skandinavien lever den af laksefisk, hvilket før i tiden har ført til, at man har bekæmpet arten. Flokke af store skalleslugere kan arbejde sammen, hvilket gør dem til ret effektive fiskere.

Musik på siden: