Skrigefugle

isfugl

Skrigefugle / Coraciiformes 

Skrigefugle er en blandet gruppe af fugle, som blandt andre består af isfugle, ellekrager, biædere, næsehornsfugle og hærfugle

Der findes 213 arter skrigefugle, og de fleste lever i troperne eller i subtroperne. I Danmark er der truffet fire arter: isfugl, biæder, hærfugl og ellekrage, men det er rigtig mange år siden én enkelt blev observeret i tre augustdage på Bornholm. Kun isfuglen er en regelmæssig ynglefugl, men biæderen har dog etableret en forholdsvis fast lille ynglebestand i Jylland.

Skrigefugle hører til nogle af verdens mest farvestrålende fugle. Mange arter har et skrigende kald, der kan høres langt væk – heraf navnet.

De er først og fremmest knyttet til troperne, og kun fire af i alt 230 arter  lever og yngler i Europa.

De fantastiske farver skrigefugle fremviser, burde gøre dem til nemme byttedyr for rovfugle, men i naturen er stærke farver som regel symbolet på en advarsel – en advarsel om et bæreren ikke smager godt, eller i værste fald er giftig. En skrigefugl er dog ikke giftig, men smager som regel ikke godt.

Et fællestræk for skrigefugle er, at de næsten alle er hulerugende enten i træer eller i jorden, hvor de ”graver” en ganske betydelig hule.

Skrigefugle har en meget ”rolig” jagtteknik, som oftest består i at sidde stille på en gren eller en anden udkikpost med godt overblik, hvor den så kaster sig ud efter et forbi kommende byttedyr.

Dette stillesiddende liv både under jagt og i efterfølgende hvile stiller kun små krav til ben og fødder, som derfor er små og svage.  Men foden har fået kraft, ved at tredje og fjerde tå er vokset sammen og derved danner en kraftig gribefod. De fleste skrigefugle har et stort hoved og et særdeles kraftigt næb.

Vores tre arter af skrigefugle

Biæderen (Merops apiaster)

Biæderen er en slank og elegant fugl, og som alle andre skrigefugle særdeles farvestrålende. Den er klædt i alle regnbuens farver, og hvis man er så heldig, at møde den i den danske natur, tror man næsten ikke sine egne øjne. Den er det nærmeste vi kan komme til de farvestrålende eksotiske fugle fra langt sydligere lande.

Den er en social fugl, som næsten har det bedst i større flokke, og har en ret iøjnefaldende levevis, idet den gerne sidder på udsatte udsigtsposter, hvorfra den kaster sig ud efter forbi kommende insekter. Også biæderens stemme er karakteristisk og iørefaldende med en vidt lydende, rullende fløjten.

Som navnet angiver spiser biæderen gerne bier og hvepse, men også en lang række andre insekter som den på elegant vis jager og fanger i luften.
I det tidlige efterår trækker de danske biædere mod overvintringspladser i Vestafrika.

Danmark er artens nordgrænse, selv om enkelte ynglepar har optrådt i Sverige og Estland. De få danske ynglefund er alle gjort i grusgrave.

I Danmark er biæderen en ny ynglefugl, som senest har ynglet herhjemme fra 1998 til 2004. I 1998 slog en flok slog sig ned på Røsnæs i Vestsjælland. Det er primært Røsnæs, som har huset ynglende biædere, men arten har i perioden også ynglet andetsteds i Vestsjælland samt på Fyn og i Vestjylland. I 2004 blev der igen registreret en flok biædere på Røsnæs, men der blev desværre ikke gjort fund af ynglende biædere dér. Derimod var der et ynglepar ved Ringkøbing, der fik unger på vingerne.

Men siden 2017 har en lille gruppe på ca. 10-12 stykker slået sig ned i en grusgrav i Sønderjylland, hvor der er kommet flere kuld på vingerne. Forhåbentlig får vi lov til at beholde denne smukke fugl fremover.

Billederne af Biædere er lånt fra Pxhere.com

danske-og-nordiske-fugle-biæder
Biæder
danske-og-nordiske-fugle-biæder
biæder

Se DOF's videoer af de Danske biædere

Hærfugl (Upupa epops)

Hærfuglen er som andre skrigefugle en meget iøjnefaldende fugl og helt enestående af udseende med sin enorme fjer-top.

Den er en elegant drosel-stor fugl  , og bevæger sig rundt efter føde på samme vis som en solsort. Den er virker imponerende, når den rejser sin fjerprydelse på hovedet, som minder om en af de gamle krigeres hjelm.

Dens stemme lyder som et blødt, vidtlydende ”bu-bu-bu”, som man første gang man hører den, godt kan tro, at der blæses i et meget stort og blødtonet horn. Det er fra denne lyd, at den har fået sit engelske navn ”Hoopoe

De europæiske hærfugle overvintrer i et mindre antal i Sydspanien og Nordafrika og ellers i Afrika syd for Sahara.

Arten er ganske sjælden i Danmark, hvor vi kun ser op til 15-20 stk. årligt.

Hærfuglen lever næsten udelukkende af animalsk føde, specielt større insekter og deres larver og pupper. Den fouragerer i modsætning til Isfugl og Biæder fortrinsvis på jorden, gerne i kokasser, men også i revner i træernes bark.

Det menes, at hærfuglen har ynglet spredt i hele landet i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. I 1900-tallet er der enkelte sikre ynglefund i Vestjylland i 1970, 1977 og 1983.en elegant drossel-stor fugl

 

Billedet her over er lånt på Pxhere

danske-og-nordiske-fugle-haerfugl
haerfugl

Isfugl - vandløbets blå lyn

Isfuglen er vores mest udbredte skrigefugl. Den yngler herhjemme ved søer og vandløb omkranset af krat eller skov. Reden placeres i enden af en ca. 1 meter lang tunnel, som udgraves i skrænter i nærheden af dens fiskepladser.
De danske isfugle er standfugle, og landet er desuden overvintringsområde for en del svenske isfugle. Efter isvintre rammes bestanden som regel af kraftig tilbagegang.

Isfuglen lever primært af småfisk samt vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet. Den dykker med stor præcision og kan tage fisk op til ca. 10 cm. i længden. Da isfuglen er afhængig af gode udsigtsposer at jage fra, foretrækker den vandområder, hvor der er vandrette grene, der rager langt ud over vandet.

Isfuglen er formodentlig først indvandret til Danmark i slutningen af 1800-tallet. Siden har den spredt sig, og bestanden vurderes i dag til at være på ca. 300 par, ikke mindst takket være de seneste mange milde vintre. Bestanden svinger dog en del, idet Danmark ligger på artens udbredelsesgrænse mod nord. På europæisk plan er billedet mindre positivt. Fra 1970 til 1990 var arten i 

Dens navn ”Isfugl” har intet med is at gøre, da den findes mest udbredt i varme og tempererede egne. Dens navn menes at komme af det tyske “eisvogel”, der betyder jernfugl, hvilket henviser til fuglens metalglinsende skær. Eisvogel er altså på dansk blevet til isfugl.

Det mildere klima i Danmark har bevirket, at Danmark er blevet artens nordligste udbredelsesområde.

 

Da jeg i vinterhalvåret har adgang til dens vinterplads, har jeg en speciel side udelukkende om isfuglen – som kan ses her.

isfugl
isfugl-rådvad