Toppet Lappedykker

Toppet Lappedykker ( Podiceps cristatus) er en fugl, der er udbredt som ynglefugl i store dele af Europa samt i dele af Asien, Afrika, Australien og New Zealand. I Danmark yngler den almindeligt i større søer

 Toppet Lappedykker er den største og mest velproporitionerede af de danske lappedykker – og en meget elegant fugl, når den ligger i vandet i de større søer, hvor den gerne opholder sig frit fremme.

I sommerdragt er den voksne toppede lappedykker særdeles genkendelig med store sorte ”øreflapper”, orangebrun halskrave, hvid hals og hvidt bryst og overvejende mørkegrå ryg med lysere kropssider. Næbbet er langt, tyndt og lyserødt.

Toppet lappedykker har ikke sammenhængende svømmehud mellem de lange tæer. I stedet har tæerne langs siderne lapper, som foldes ud, når fugle fører benet bagud. Hvilket giver den en meget karakartaistisk fod at se på.

Toppet Lappedykker ses mest til vands og er ikke nogen god flyver. Når den flyver, bemærkes de store fødder, som stikker ud bag halen. I vandet ligger den tydeligt lavere end ænder og har slankere og længere hals. Halsen holdes enten helt strakt eller lagt bagover mod ryggen i hvile.

I vinterdragt og hos ungfuglene er toppet lappedykker knapt så farverig, idet den hverken har fjertop eller orangebrune kindfjer men blot hvid hals og strube med en lys hals, mørk ryg og lyse kropssider.

Yngler i søer og moser, helst med mulighed for skjul i siv og anden bevoksning.

Samles i flokke op til flere tusinde i fjorde og søer for at fælde svingfjerene i sensommeren.

Om vinteren er mange trukket væk og ses derfor fåtalligt ved kyster og søer.

Hør Toppet Lappedykkers stemme

Toppet Lappedykker - billederne her på siden er fra Tueholmsøen i Vallensbæk

Toppet lappedykkerne bygger rede ved søbredden. Reden er flydende og oversvømmes derfor ikke. Ungerne passes efter udklækningen af begge forældre, som tit ses svømme rundt med ungerne på ryggen. På den måde kan ungerne holde sig varme.

De fleste toppede lappedykkere yngler i større søer. Hvis der er tilstrækkeligt med åbent vand med gode fiskemuligheder, kan den yngle i kolonier med over hundrede par. Bestandstætheden er således afhængig af fødemængden.

Fugle-Toppet-lappedykker
toppet-lappedykker

Se danseritiualet

Lappedykkerene har et fantastisk danseritual, og varierer fra art til art. Se billeder og video af det her.

Toppet Lappedykker med unger.
En flot video der godt nok varer 8 minutter, men den er det værd