Turis- folderene siger, at en af de største turistattraktioner på Færøerne er bådturen til Vestmannabjergene. Der sejles ind i dybe grotter, igennem smalle sunde og tæt til den lodrette ca. 100 meter høje fjeldvægge og de 1000 meter høje omliggende bjerge, hvor tusindvis af søfugle, så som søpapegøjer, lomvier og mallemukker yngler hver sommer. Det vil jeg nu godt sætte spørgsmålstegn ved, men turen var absolut værd at tage, og synet fra vandet op mod de op til 1000 meter høje bjergsider ER imponerende.

Man føler sig ganske lille, når man sejle i en lille båd, og er tæt på vandet, når man sejler langs de imponerende frodige, grønne og samtidig barske lodrette klippevægge.

Vi så mange får på de stejle skråninger, og man må undre sig over hvordan de undgår at falde ned – men det gør de måske også en gang imellem!

Det er et imponerende stykke arbejde, der ligger i at have får på græs i disse klipper, for de lokale bønder må sætte forårene ud i foråret og henter dem igen om efteråret, for et vinterophold, på fjeldsiden er ganske umulig. Fårene fires op og ned fra fjeldet i reb.

Man skal lægge hovedet godt tilbage, når man skal se op af de lodrette klippevægge, der rejser sig højt over ens hoved, hvor havfuglene kredser højt højt oppe, mens adskillige vandfald fosser ned ad klippevæggene, må være et flot og storslående syn, i en anden vejrtype end den vi så det i.

Under vores vejrtype var det de store, truende og dramatiske skyformationer, der gav de høje fjeldsider og bjergtoppe et imponerende og dramatisk look.