Lunderne på Mykines
Stop musik
De charmerende søpapegøjer på Færøerne!
- De arktiske søpapegøjer på Færøerne – eller det nok mere korrekte navn Lunde (Lundí på færøsk) er en trækfulg der er så venlig at gæste Færøerne hvet år. …
- Lunder kan blive gamle og lever i 20-25 år – en enkelt fugl er registreret til at være blevet helt op til 41 år.
Man bliver aldrig træt af at se på Lunder
Hvordan kan det lade sig gøre at få tobisene placeret i lundens næb, så hoved og hale på de små fisk vender henholdsvis til højre og venstre? De færøske fugle er genstand for megen undren.
Og underligt ser det ud, når man står der på klipperne , og betragter den ene lunde efter den anden med næbet fuld af tobiser!
Tusindvis af Lunder – det år jeg var der
Stien fra bygden til Mykineshólmur går igennem en af verdens største kolonier af lunder. I store sværme kommer de mange små »klovnefugle« styrtende nærmest tumlende ind fra Atlanterhavets dønninger, hurtigt i flugten men ikke særlig velstyret. De slår sig hurtigt og klumpedump-agtigt ned på de stejle stykker græs på toppen af det høje fjelde.
Når de nu er “faldet” ned, og ikke sjældent skubbet godt til artsfæller under den hastige nedstigning, står de gerne lidt, og ser lidt forundrede ud. Måske tænker de “det lykkedes uden et forstuvet ben”.
Herefter nærmer de sig – vraltende og årvågne ? et hul i jorden, og snart smutter de ind til deres rede, og i slutningen af juni og hele juli klækker æg og unger.
Problemer med fødemangel har dog bevirket, at jeg i september måned, stadig havde mulighed for, at se Lunderne komme flyvende ind fra havet, med næbene fulde af tobis, for Lundeungerne bliver op til dobbelt så længe i rederne nu, som tidligere hvor der var tobis nok i havet.
Lunden er meget foto-villig, og overhovedet ikke hverken sky eller bange, men stiller gerne op til portrætfotografering.
Problemstillingen med manglende føde i Atlanterhavet, kan der læses om nederst på siden.
I ynglekolonierne er det muligt at se Lunden på klods hold, idet fuglene konstantkommer og forlader kolonien for at grave et redehul, lægge æg eller fodre deres unge.
Lunden bruger meget tid på at spå og spekulere over tingenes tilstand, samtidig med at de skue ud over havet, og et storslået syn er det, at betragte dem i solens sidste varme stråler gyldent oplyse deres hvide bryst, eller se dem som stilueter imod den synkende sol.
En lunde-landing er aldrig det mest graciøse man kan se 🙂
Se mere via en af nedestående link
I se senere år er det gået tilbage for Nordøstatlantens havfugle, og for tolv år siden fik katastrofen et stort omfang og rakte lige fra Island over Færøerne til Skotland og Norge.
Lunder og andre tobis-spisende fugle må efterlade deres unger til døden
Havfugle kolonierne i Nordatlanten skrumper. I løbet af de sidste 12 år er ynglesuccesen for bl.a. Lunden og den Arktiske Terne faldet drastisk, og det er især tydeligt på Island, der ellers plejer at være havfuglenes Serengeti, men også både Norge og Færøerne er meget påvirket af fænomenet.
Syv år i træk har lunden i hele det nordatlantiske område efterladt æg og unger i kolonierne, fordi den ikke kan finde mad til dem. Havet er fyldt med makreller, som spiser lundeungernes føde.
På Mykines har der ligeledes i årevis været berettet om, at Lunderne ikke får unger på vingerne, og om at ungerne bliver meget længere i deres huller end normalt. Dette skyldes mangel på føde, som bevirker, at ungerne skal bruge lang lang til på at udvikles, hvis de i det hele taget overlever.
Trefjerdedele af lunderne er væk.
Siden 1979 har forskerne fulgt ekstra nøje med i udviklingen af lundebestanden på Røst, Norge
For 35 år siden blev der talt omkring 1,5 millioner par på øerne i kommunen. Nu er der kun mellem 350.000 og 400.000 par tilbage.
Heldigvis bliver Lunden gammel af en fugl at være, men da de kun lægger hver ét æg årligt, skal der kun få år til, før det kan have katastrofale indvirkninger på den samlede bestand, og skulle der så indtræffe olieforureninger, som kan kræve mange voksne fugles liv, kan en allerede uoverskuelig situation blive til en helt umulig situation for fremtidens bestand.
De lunder der overlever de fem til syv ungdomsår, lever normalt til de er 15-20 år gamle. Den ældste kendte Lunde blev 41 år gammel.
Bestandene af lunder og lomvier på Færøerne er så små, at der også er indført forbud mod jagt på fuglene og indsamling af æg.
Der er igennem år ynglet meget få lundeunger, og derfor er den specielle fangst, hvor jægerne hiver Lunderne ud af deres huler være forbudt – men hvor længe! Der har før været forbud, som der er blevet lempet på.
De karakteristiske søpapegøjer er serdeles nemme at fange i deres reder i hulerne, mens de ruger, hvilket gennem tiderne har været medvirkende til, at bestandene faldt.
Men også de mere end 35 års færingsk trawlling efter fiskeyngel, må tage en del af fødemanglen på sine skuldre. Herud over mener forskerne, at tilbagegangen også kan skyldes ændringer i havklimaet og især en lille vandloppe, der er tobisens hofret, er næsten helt forsvundet. Men også varmere vand menes at have indflydelse.
Det er mangel på de fedtholdige tobis, der medfører fødemangel i yngletiden. Men ikke alt kan forskerne forklare.
Fødemangel er således den primære grund til elendigheden på de færøske fuglefjelde, men også olieforurening, jagt og forstyrrelser har del i tilbagegangen.
For nogle år siden drøftede de nordiske miljøministre havfuglenes situation, og der blev enighed om at lave en handlingsplan for havfugle.
Trods søgning på internettet, er det ikke lykkes mig, at finde noget som helst om at en sådan handlingsplan er blevet drøftet eller etableret.
I dag mindskes bestanden med omkring 7-8 procent hvert år, svarende til den naturlige dødelighed for voksne fugle.