I anledning af 75-års dagen for D-dag, havde Foreningen Roskilde Airshow lagt mange kræfter i, for at få bragt “Sally B” til Danmark.
Sally B er navnet på Europas eneste flyvedygtige B-17 bomber, en indsats der lykkedes, og bragte stor glæde og interesse iblandt tilskuerne. Billeder ses længere nede af siden.
D-dag er navnet for den dag de Allierede gik i land i Normandiet i 2. Verdenskrig. Landgangen fandt sted den 6. juni 1944, og var et led i en større operation betegnet som ”Operation Overlord”, der havde til formål at befri Europa fra den tyske besættelse.
Aftenen startede med opvisningholdet RVators Formation Team, som med 6 propelmaskiner udførte mange formationer med stor præcision. De skiftende formationer var kombineret med røgfaner, så man virkelig kunne følge dem, og får en god fornemmelse af sværhedsgraden i de forskellige manøvrer. Flot så det ud.
Boeing B-17 Flying Fortress (“Flyvende fæstning”) er et firemotors tungt bombefly, udviklet i 1930erne for United States Army Air Corps.
Navnet ”flyvende fæstning” fik flyet da Boeing-fabrikkerne demonstrerede den nyudviklede B-17 i 1935. Her blev en journalistimponeret over dets 5 maskingeværer, at han beskrev det som en ”flyvende fæstning” – et navn der efterfølgende hang ved.
Allerede fra starten (juni 41) var flyet betegnet som et strategisk våben; det var en relativt hurtig og højtgående langdistance bomber, der havde ofret noget af kapaciteten til at bære bomber for i stedet at have en svær defensiv bevæbning. B-17 fik et positivt omdømme for robusthed, og kom ofte hjem skudt til laser, om endda et manglende haleror er set.
Alligevel returnerede de sikkert til deres baser. B-17 fik også et omdømme som en effektiv bomber, og endte med at nedkaste flere bomber end noget andet amerikansk fly under 2. verdenskrig.
Da ingen jagere havde en rækkevidde der var stor nok til at følge de store bombefly, var B17 udtænkt som et bombefly, der skulle kunne forsvare sig selv. Første version rådede over 5 maskingeværer.
B-17G var den sidste, bedst bevæbnede og mest producerede udgave. Den blev indsat i efteråret 1943, og to fjernstyrede maskingeværer i hagetårnet, som kunne beskyde alle mål over eller på højde med flyet, og haleskytten beskyttede flyets sårbare bagende.
Flyet fik sin bevæbning, fordi den skulle kunne forsvare sig selv, da tidens jagerfly ikke havde tilstrækkelig rækkevidde til at følge det.
Men da Den Flyvende Fæstning blev indsat i kampene under 2. verdenskrig, viste flyet sig dog at være håbløst underbevæbnet, og det amerikanske luftvåben led voldsomme tab i den første tid. Dette medførte, at hver ny model, fik monteret flere og flere maskingeværer, indtil antallet nåede op på 13 stk. Men det var stadig ikke nok, og tabene var betydelige, indtil det omsider lykkedes at fremstille jagerfly, der havde rækkevidde nok til at følge B-17’eren til målet.
Alle 10 besætningsmedlemmer (bortset fra de to piloter skulle) deltog i forsvaret af flyet, uanset hvilke andre opgaver de havde ombord. Den sidste og bedst bevæbnede udgave af Den Flyvende Fæstning B-17G, havde ingen blinde vinkler, fjendtlige jagere kunne udnytte.
B-17 bomberen der deltog i Airshowet og som går under navnet “Sally B”, har base i England på Imperial War Museum Duxford.
Men Sally B er ikke bare en flyvende fæstning fra Anden Verdenskrig, men også rammen om en kærlighedshistorie – og opkaldt efter sin ejer, en dansk kvinde “Elly Sallingboe” – Heraf navnet ”Sally B”.
Historien om Sally B og Elly Sallingboe går helt tilbage til 1975. Elly er pilot, og dengang hun flyttede til England, mødte hun sin mangeårige kæreste Ted White, som også var pilot.
– Vi arbejdede for et firma, der solgte gamle fly. Så kom Ted pludselig en dag hjem og sagde, at han havde købt et. Vi tog i lufthavnen, hvor han viste mig flyet, og han navngav det efter mig. Sally B er hans udgave af Sallingboe, fortæller Elly.
Men i 1982 dør Ted White i en tragisk flyulykke.
– Så skulle jeg egentlig sælge Sally B videre, men jeg var så forgabt i det, så jeg beholdte det, fortæller Elly Sallingboe, der har kunnet beholde det på grund af megen støtte og et frivilligt korps af flyinteresserede, som udfører et stort arbejde med og omkring den store og unikke B-17 bomber.
Antal i tjeneste: | 14 |
Besætning: | 4-5 (maks. 30 passagerer) |
Højde: | 5,3 m |
Spændevidde: | 18,2 m |
Fart (maks.): | 309 km/t |
Længde: | 19,53 m |
Aktionsradius: | 530 km |
En imponerende flot opvisning med den store “maskuline” helikopter
“TO INVENT AN AIRPLAN IS NOTING.
TO BUILD ONE IS SOMETHING.
BUT TO FLY IS EVERYTING”
So spoke Ferdinand Ferber in a dedication to
Otto Lilienthal, the greatest of the grandfathers of aviation.
Midnight Hawks teamet viste deres signatur ”en stramme diamantdannelse” – fire jetfly, der side om side udfører forskellige aerobatik-manøvrer kun meter fra hinanden.
Alle Midnight Hawks-piloter er kvalificerede luftkampe og Hawk-flyveinstruktører på Air Force Academy. Formations-aerobatik kræver voldsom træning og engagement, og at blive valgt som medlem af Midnight Hawks er en ære, ingen kan afvise.
At fotografere de fire Midnight Hawks mellem kl. 21 og 21.30 i næsten fuldt mørke, stiller et stort krav til kameraet, idet optagelsen skal gøres yderst lysfølsom (her med en ISO på 12.800). Hvilket forringer billedkvaliteten betydeligt. Men hellere en forringet billed-kvalitet – end slet intet billede 🙂
I øvrigt foregik det i en rigtig flot solnedgang, som var med til at give showet en fantastisk stemning.
De lavede noget fantastiske aerobatik i en meget tæt formation. Vi blev informeret om, at afstanden mellem disse fly var kun 2 meter, og at det var det eneste aerobatikhold, der kunne gøre det.
Midnight Hawks er et officielle aerobatiske team fra det finske luftvåben. Holdet med dets fire Hawk-jettræner har med stolthed præsenteret de fuldendte flyveevner hos finske militære piloter i airshows i Finland og i udlandet siden 1997.
Et utrolig flot fyrværkeri-flyvning var sidste opvisning. I en video overfor her vises hvor flot det er, da showet ikke kunne optages på grund af det fremskredne mørke.
Rundt på pladsen var der hygge med de to ballonner, som jævnligt blev belyst af de flammer, som giver dem opdrift. Samt Robert Sikst med sin illuminerede drone